mandag den 5. august 2013

Buzzador med Storytel.

Helt utroligt så lidt aktivitet der har været i min ferie:-(
De sociale medier betyder en del for mig, men i år har vi værdsat hele 3 uger uden computer og internet.....og hvor var det da skønt! Også skønt at komme tilbage til!

men.... man kan godt snyde lidt.. Jeg har nemlig haft telefonen i øret med den fantastiske lydbog Kronvidnet. Jeg har nemlig været buzzador for Storytel. Her kan man for den lette sum af 99 kr. hente alle de lydbøger man vil og det især smarte er, at man kan lægge dem online på ens tlf, pc osv. og lytte til dem uden internet! Så helt isoleret var jeg ikke.

Men hvor er det smart med tidens udvikling. Lydbøger er genialt. Man er jo totalt væk fra omverdenen når man putter disse høretelefoner i ørerne. Fri for trætte arme på stranden, sandede bøger, tunge tasker osv.

Super koncept - som jeg var nødt til at fortsætte i hvert fald en uge mere med;-)

onsdag den 1. maj 2013

Bloglovin.....faste læsere:-(

Nu er der simpelthen forhåbentlig en sød "hemmelig" blog medlæser, eller min trofaste faste læser, Janni, der må hjælpe mig.... Hvordan får man et link på sin blog, så man kan klikke og dermed følge med som fast læser gennem bloglovin??

Håber der er en hjælpende sjæl:-)

onsdag den 24. april 2013

Loppefund

Iiih altså nu har jeg igen været i genbrugsbutik og fundet sådan nogle lækre sager.
Jeg æææælsker simpelthen, at gå rundt og se om man kan finde noget absolut helt specielt man bare må eje og så til næsten ingen penge:-)

Jeg fandt disse flotte grønne lysestager til en sum af 30 kr. De er absolut fantastiske og matcher så fint til den lækre kande, som jeg har fået af min svigermor.

 
Derudover fik jeg en lille, blå fjeldræv rygsæk til Magnus til den KUN 20 kr. Det må vist siges, at være det bedste køb!
 
Elsker I ikke også bare genbrug!
 
 

søndag den 21. april 2013

Så blev vesten færdig.....

Så fik jeg knappen syet på og Amalie fik straks vesten på derefter..... så skulle der tages billeder til bloggen....ikke helt så let, at få en 1 årig lille krudtugle til at stå/sidde stille. :-)


Der har ikke været megen tid til at være kreativ i weekenden. René har løbet Marathon i Hamburg til en super tid (trods minimum træning) og Magnus, Amalie og jeg har været i Legoland og til Øko dag (Køernes forårsfest).
Dejligt at jeg begge dage havde nogle skønne hjælpere med.


søndag den 7. april 2013

Fødselsdag og DIY

Så kom jeg i en alder af 28 :-) Ja faktisk kunne jeg ikke helt huske,
hvor gammel jeg blev.... så jeg måtte til at regne.

Jeg fik nogle skønne, skønne gaver!
Jeg var blandt andet i decorate shop på selve dagen for at købe ind. Jeg havde fået et gavekort dertil og ovenikøbet var der 20 % på MIN fødselsdag - Så skulle der shoppes.
Købte dette lækre nips! (lysestager og vase fra Kähler, plade fra HAY)



Ligeledes er jeg blevet færdig(...næsten færdig) med mit lille hækleprojekt til Amalie - En lille vest, hvor jeg har lavet opskriften om. Vesten er oprindelig fra DROPS, men der var det en str. 3-4 år. ALT for stor - så jeg ændrede lidt(...en del) i mønsteret og resultatet blev således!
Jeg regner med, at mit næste projekt bliver at skrive opskriften ned... Mon jeg kan huske den??
 
Der skal dog lige en lille knap eller lign. sættes i, også skal den lige hæftes færdig. Nu når projektet er helt færdig kommer billedet....så har jeg lidt motivation til at færdiggøre projektet;-)






torsdag den 28. marts 2013

Strik

Ja så blev jeg endelig færdig med den lille fine ugletunika. Motivationen var dalet lidt, da jeg kunne se, at Amalie var groet fra den.....lige indtil jeg fandt dette.......




Så var jeg absolut nødt til at kreere noget til min skønne, lille niece og hun er jo lige en str. mindre end Amalie.....perfekt!

Så kom der gang i pindene og VUPTI - Et stk. ugletunika;-)  Moster blev vist glad...